
Jeg har været avisbud engang. Jeg fik drikkepenge nogle gange, men tjente ikke særlig meget. Jeg skulle tidligt op om morgenen om lørdagen. Jeg arbejdede med en der hed Abdul.
Jeg har været flaskedreng engang. Jeg bragte varer ud på en long john cykel til gamle mennesker. Nogle gange fik jeg penge eller chokolade, men det smagte sjældent godt.
Jeg har været pædagogmedhjælper. Det var ikke et job for mig. Jeg bryder mig ikke om institutioner og lugten i disse. Jeg tror heller ikke mit temperament eller min personlighed egner sig til et job som dette.
Jeg har været opvasker på en restaurant. Jeg arbejdede med en fransk kok, som ikke brød sig om mennesker. Jeg tror heller ikke at han brød sig om sig selv, sit job, sin kæreste eller det land han boede i.
Jeg har gået til tennis, guitar, kor og fodbold, men har prøvet svømning, brydning, volleyball, badminton, bordtennis, skydning og golf. I dag går jeg ikke til noget.
Jeg har gået i folkeskole, handelsskole, efterskole, gymnasium, fotografisk skole, videoteknisk skole og på kokkeskole.
Jeg har en far, en mor, en bror, tre papsøskende, en faster, fire mostre, fem onkler, tre fætre, otte kusiner og en mormor.
Jeg er 1,88 høj og vejer pt. 78 kg.
Kære Jeppe. Hold dig til sandheden!
SvarSlet